ujjayi

Ujjayi vejrtrækning

Du har måske været til en yogatime og hørt folk trække vejret som Darth Vader?

De mere poetisk anlagte ville måske nærmere beskrive lyden, som et brusende, fjert ocean. På sanskrit hedder det ”Ujjayi”, der oversat betyder ”sejrende”. Det er en særlig vejrtrækningsteknik og en essentiel del af ashtanga yoga (og yoga generelt).

Som ny til yoga kan man have nok at tænke på med de mange forskellige stillinger, og man kan derfor også have tendens til at glemme fokus på vejrtrækningen, hvilket er okay (så længe du dog husker at trække vejret!). Men når du er klar til at arbejde dig ind i et dybere lag af yoga, er vejrtrækningen næste skridt. Så snart du fanger det, vil du opdage, hvor effektivt det er til at vinde over tankestrømmen, holde kroppen varm og til at bringe dig dybere ind i yogastillingerne.

Sådan gør du

For at lære denne teknik kan du bruge ”Hhhhaaa” metoden:

  • Tag en dyb indånding gennem næsen.
  • Ånd ud gennem munden med en ”Hhhhaaa” lyd (forstil dig du skal pudse et par briller). Måske vil du automatisk spænde mavemusklerne en smule og sandsynligvis kan du mærke en mild lufthvirvl i halsen.
  • Gør det et par gange og forsøg derefter at udånde på samme måde, men gennem næsen og med lukket mund.
  • Øv dig et par gange.
  • Når du kan lave den ocean lignende lyd med halsen er du halvvejs.
  • Næste skridt er at smile en lille smule når du indånder, som skaber den samme hvirvlende luftlyd.

The main idea is to create a rhythm in the breath and ride it gracefully throughout the practice

 

(David Swenson, Ashtanga yoga – The Practice Manual)

Lyden vil med tiden blive et mantra, der sætter din bevidsthed i fokus. Ved at ligge mærke til åndedrættet kan du også fornemme kvaliteten af din træning. Hvis du anstrenger dig for meget vil dit åndedræt være trange eller forceret. Har du for lidt fokus under din træning vil ujjayi vejrtrækningen blive glemt til fordel for tankemylder.

Vores ashtanga introhold i Yogalounge bliver underviser vi i denne teknik, og på de øvrige ashtanga hold opfordrer vi vores yogier og yoginier til at bruge ujjayi. Er der spørgsmål skal du bare komme – så skal vi gøre vores bedste for at hjælpe.

Line
/Blogger og yogalærer

(Kilde: David Swenson, Ashtanga yoga – The Practice Manual)